Landsknægte

Fynske Livregiment oprettet i 1614, var Danmarks ældste regiment som desværre blev nedlagt i 1991, da kasernen overgik til Sergentskolen på Fyn.

Vi er fortsat mange, som har forrettet tjeneste ved regimentet – typisk kaldet “De Fynske Landsknægte“.

Vi benytter altid lejligheden til at mindes de gode gamle tider ved FLR og samles ofte ved flere lejligheder. Typisk er datoen 17. november reserveret for for mange, der har vores regiment nemlig fødselsdag. Dette fejres typisk med en samling i Messen, efterfulgt af en middag på Soldaterhjemmet Dannevirke (hvor OGI er medlem) og lukker så ned igen med en god-nat-øl i Messen.

Husleje og drift af Messen genereres ved indtægter via kontingent til OGI fra Landsknægtene, så hvis du vil være med til at bevare vores “Fynske-stue” i Messen, så meld dig ind i OGI.

Vi ses 17. november – FAST I NØD

Kontakt aktivitetsleder